Avl for begyndere Af Pia Nørgaard-Nielsen d. 05. jan 2010 i 'Sammensætning og avl' Med avl følger et stort ansvar. Ikke blot for de dyr man fremavler, men også for hele den art man avler på, da man som avler er medansvarlig for, at bibeholde en sund og ren genpulje, og sørge for at man har så naturlige dyr som muligt, med et fornuftigt temperament. I dag ser man flere og flere, der laver "hovsa" kuld på chinchillaer. Det har desværre ført til at der er alt for mange chinchillaer til salg, og fordi de kan opnå en alder på hele 20 år, ved korrekt pasning og pleje, er markedet blevet mættet. Desværre er den gennemsnitlige alder faldet væsentligt hos den tamme chinchilla, grundet indavl. Ifølge bogen "Eksotiske pattedyr - naturlig pasning" af Michael O. Jørgensen ligger den gennemsnitlige levealder hos den tamme chinchilla i dag, på ca. 8 år, hvilket må siges at være en del mindre end de 10-15 år man sagde tidligere. Det er derfor også vigtigt, at man så vidt mulig holder sig til avl på dyr med stamtavler, så man har en mulighed for at følge en stamme og se, hvordan den har udviklet sig, og evt. hvad der måtte være af fejl på forfædrene. Avl: Først og fremmest bør man gøre sig det klart, at avl ikke er noget man påbegynder for at få små nuttede unger. Hvis man vil avle, skal det være med henblik på at forbedre den nuværende stamme i en eller anden retning. Det være sig farve, størrelse, temperament, pelskvalitet osv. Desuden bliver man nødt til at undersøge hvor godt markedet er (udbud og efterspørgsel). Selvom du mener, du har fundet noget du kan forbedre, og som vil være til fordel for den generelle bestand, er det ikke sikkert, at alle andre er enige med dig og så det kan godt være svært, at komme af med unger. Det er derfor meget vigtigt, at man har gjort sig klart, hvad man vil stille op med unger, man evt. ikke kan komme af med. Har man ikke plads til at beholde sådanne unger, og er eneste alternativ at aflive dem, eller give dem til en dyrehandler, vil jeg på det kraftigste fraråde avl. Man vil automatisk have ansvar for de dyr man fremavler, og er man ikke parat til at påtage sig det ansvar, er man ikke parat til at avle. Avl er desuden ikke noget man vil tjene penge på. De eneste der kan få en indtægt af avl, er som regel pelsavlere, så det er ikke noget man skal gå ind i for pengenes skyld. Alder og størrelse: Man bør aldrig påbegynde avl på en hun, før hun er 7-8 mdr. Det er dog oftest pelsdyravlere, der siger 7 mdr., hobbyavlere plejer at sige 8-12 mdr. Hannerne kan man som sådan sætte i avl fra de bliver kønsmodne. Man skal bare passe på med at sætte en for ung han ind til en for voldsom hun, da det helt kan tage gejsten fra hannen. Eller sagt på en anden måde, så vil han muligvis kunne blive kuet i så voldsom grad, at han aldrig vil være i stand til at gennemføre en parring. Det med alderen på hunnen kommer desuden an på størrelsen. Nu er der jo forskel på hvor store chinchillaerne bliver, men hunnen skal være udvokset, før der kan avles på hende, og der er det vigtigt, at hannen enten er mindre end hende, eller lige så stor som hende. Aldrig større, da det kan skabe komplikationer ved fødslen, i form af store unger der ikke kan komme ud. Valg af dyr: Så langt så godt. Det er altid en fordel at købe dyr fra en avler. Dette gælder ikke blot chinchillaer, men faktisk alle dyr der er på markedet. Hvis man ved at man vil avle, kan man lige så godt anskaffe sig det rigtige dyr fra starten af. Her er en måde, man kan vælge avlsdyr på: 1.Udse dig en avler, du føler dig tryg ved. Det er en god ide at få dyr fra en avler der ved hvad det går ud på, så han/hun kan komme med gode råd, når du selv vil påbegynde avl. 2.Få et dyr, der passer til det, du vil avle mod. Vil du f.eks. avle mod et specifikt temperament, kan du ofte blive nødt til at tilsidesætte et ønske om specielle farver et godt stykke tid. Du bør aldrig tilsidesætte det du vil avle mod, frem for noget der måske kan få flere penge ind. 3.Få så meget baggrundsviden på dit dyr, som det er muligt. Her er der ikke kun tale om stamtavle, men også om evt. sygdomsforløb mv. ved dyret. Her bør avler også kunne give dig et godt indblik i dyrets temperament mv. 4.Besøg gerne dyret flere gange som lille. Hvis du besøger dyret flere gange før du køber det, har du bedre mulighed for at danne dig et indtryk af dyret, og af forældredyrene. Ved at kigge på forældredyrene, deres adfærd, størrelse osv., kan du få dig et godt indtryk af, hvordan dit dyr vil blive som voksent. Så langt så godt. Det er så efter de første par år, man begynder at overveje en partner af modsatte køn. Her skal man lige huske på, at det ikke er alle dyr, der kan enes med hinanden. Det dur altså ikke, at man hovedkulds forelsker sig i en eller anden sød lille chinchilla, hvis den gamle chinchilla den skal gå med, på ingen måde kan lide den nye chinchilla. Man skal altså tænke sig lidt om. Igen vil det være en klar fordel, om man kan få lov at besøge dyret først. Selvom avler kan komme med en nok så god beskrivelse af temperament, er det nemmest selv at vurdere, om ens gamle chinchilla vil kunne bare nogenlunde med den nye chinchilla. Nogle vil påstå, at man kan få alle chinchillaer til at kunne lide hinanden. Dette er ikke tilfældet. Det er muligt, at man kan få to chinchillaer til at acceptere hinanden, men derfra og så til at kunne lide hinanden, der er et stykke vej. Og avl af dyr bør aldrig blive så vigtigt, at man tilsidesætter dyrenes behov. Som f.eks. at sætte to dyr sammen, der kun lærer at acceptere hinanden. Ungerne: Hunnen går ca. drægtig i 111 dage. 1 til 2 dage før fødslen, eller kort efter fødslen, bør hannen fjernes. Det er nemlig muligt for hunnen at blive genparret kort efter fødslen, og dette kan på ingen måde anbefales, da det vil tage hårdt på hunnen i længden, og i sidste ende forkorte hendes levetid. Desuden giver det ungerne bedre overlevelseschancer, hvis hunnen har fået en pause. Når hannen tages fra, bør han sættes i et bur der så vidt muligt står helt op og ned af det andet bur, så han og hunnen kan se, lugte og nusse hinanden. Hvis man har mulighed for det, kan man også dele buret de går i. Men her er det stadig vigtigt at de kan se, lugte og nusse hinanden. Hvis de ikke har mulighed for dette, er der større risiko for at hunnen vil afvise hannen, når man skal sætte dem sammen igen. Hvis hun nogensinde vil acceptere ham igen, vil det så blive efter ungerne har forladt hende. Det kan klart anbefales, at hannen så vidt muligt får lov at gå med hun og ungerne, da han hjælper med til at passe dem. Efter min. 8 uger, og en minimumsvægt på 200g eller max. 12 uger, tages ungerne fra. Men arbejdet med at finde en kommende familie til ungerne, starter allerede fra de bliver født. Man kan naturligvis bare tage den første familie der kommer, men det kan bestemt ikke altid anbefales. Se en evt. køber an. Lad køber komme forbi, og hilse på såvel forældredyr som unge. Som regel vil man kunne se om ungen er tryg ved køber. Det er vigtigt, at man ikke er nervøs for at afslå en evt. køber. Er man ikke tryg ved køber, skal man undlade at sælge dyr til vedkommende, og i stedet gå på udkig efter en anden køber. Der er også den mulighed at man selv kan beholde dyr. Herved får man også mulighed for at bygge videre på det man i første omgang ville avle mod. Afsluttende bemærkninger: Det er min personlige mening, at man ikke bør påbegynde avl, før man har haft chinchillaer i mindst 1 år, men gerne længere. Jo længere tid man har holdt chinchillaer før man påbegynder avl, jo større erfaring har man med dyrene, og evt. problemer i forbindelse med unger, vil med al sandsynlighed virke knap så uoverskuelige, da man vil have noget erfaring at trække på. Herudover er det min opfattelse, at chinchillaer danner par, og jeg mener derfor ikke at det på nogen måde kan være til dyrenes bedste, hvis man i tide og utide skiller et par, og laver et nyt, blot for at opnå nogle andre unger. Er man ikke tilfreds med de unger der kommer på et par, bør man helt indstille avl på det par, og evt. kastrere hannen. Alt i alt er avl et meget givende foretagende, men der medfølger også et kæmpe ansvar.